Sælg din vægkunst på Printler!
Hos Printler hjælper vi folk med at opleve en verden af vægkunst, samtidig med vi gør det nemt at både bestille og hænge kunsten op. Vi arbejder sammen med fotografer og kreatører, både etablerede og amatører, som ønsker at fremvise og sælge sin vægkunst.
Er du en af dem?
Opbyg dit eget galleri
Når du registrerer dig hos os, kan du oprette et kunstgalleri med dine bedste billeder. Dit galleri er som en privat netbutik, hvor vores kunder kan finde og købe dine motiver i form af billeder og plakater. Vi kvalitetssikrer billederne og godkender dem, efterhånden som de uploades. Når vi føler os trygge ved niveauet af din vægkunst, bliver du Auto-Approved og kan uploade billeder, uden at vi gennemgår dem.
Du ejer dine billeder og får 20 % af fortjenesten
For at det skal være let for dig som fotograf eller kreatør, er det gratis at registrere sig og sælge billeder via Printler. Som nyregistreret fotograf eller kreatør får du 20 % af produktprisen. Fotografer eller kreatører, som er kommet godt i gang med salget, kan blive opgraderet. Du ejer selv dine billeder, men vi kræver eneret til at trykke billederne i formatet 50x70 og større formater. Det for at vi skal kunne garantere kunderne, at vores motiver ikke findes andre steder.
Sælg dine billeder som indretningsdetaljer
Printler er ikke et billedbureau eller en portofolio. Printler er en e-handel. Vores kunder køber plakater og billeder, som skal hænges op i hjemmet, på kontorer og i andre miljøer. Tænk indretningsdetaljer, når du opbygger dit galleri.
Du bliver betalt via PayPal
Når du sælger hos os, betaler vi dig en gang om måneden, uanset det optjente beløb. Du kan se din saldo under din profil. Vi sætter pengene ind på din PayPal-konto, og hvis du ikke har en PayPal-konto, er det enkelt og gratis at oprette en.